27. oktober 2020

MOMENTZ 2020

101 kunstværker. 1 uges kreativt kaos

En af vores skønne kunder - kunstneren THEZINKER - hiver en uge ud af kalenderen op til det amerikanske præsidentvalg, hvor han vil udfordre sig selv i sit største og mest intensive event til dato: Han vil forsøge at skabe 101 originale kunstværker, hvor hver og ét vil være et snapshot af 2020. Og samlet set vil de allesammen være MOMENTZ 2020.

Altsammen fra 28 OKT til 4 NOV. Bag lukkede døre. Alle har mulighed for at følge med på THEZINKERs hjemmeside og Facebook profil, hvor værkerne vil blive uploadet løbende. Ved køb af et kunstværk, donerer du $1.001 til et velgørende formål af dit eget valg, så du dermed sammen med THEZINKER får sat fokus på, at vi allesammen har en pligt til at hjælpe og inspirere hinanden + give videre, hvor vi kan. 

Allerede få dage efter selve event-ugen slår THEZINKER dørene op til sit galleri på Snerlevej 4 i Roskilde. Her bliver både alle værker og proces vist frem på en specialudstilling, hvor alle er mere end velkomne.

Udstillingen finder sted mellem 6 NOV og 13 DEC
Lørdage og søndage kl. 10 - 16

Kig forbi til en sjov og anderledes oplevelse.
En oplevelse for livet!

Og læs evt. forinden lidt mere om projektet her, som det blev omtalt i Dagbladet tidligere på ugen. 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

bubble