Vi græder ikke, fordi det er forbi ...
... Vi smiler for alt det, der har været
Vi prøver i hvert fald. I dag er det 3 måneder siden, vi tog afsked med en fantastisk veninde. Tidligere regnskabsmedarbejder. En stjerne.
Der er dage, hvor vi stadig tumler med tankerne, og hvor det hele virker tungt. Det er på de dage vi husker os selv og hinanden på vigtigheden af ikke at græde over alt det, vi har mistet, men at glædes og smile over alt det, vi fik lov til at have. Sammen.
Samtidig husker vi os selv på, at sorgen altid er størst lige dér, hvor kærligheden også var/ er det. Og at du ikke er gået bort. Du er gået i forvejen. Og du venter.
Du var en stjerne, Lotte. På alle måder. Og det er du stadig. Nu er det 'bare' deroppe på himlen - i en anden galakse - at du fortsat lyser og viser vej.
