Vicente del Bosque Akademi

Fodboldlegende for første gang nogensinde på dansk jord

En af verdens største fodboldkapaciteter - tidligere spansk landsholdstræner Sr. Vicente del Bosque - besøgte for første gang nogensinde Danmark i marts 2017, hvor han som sit eneste stop havde KFUMs Boldklub i Roskilde. Besøget kom i stand via tætte bånd til Jeannette fra SIGNALKOMMUNIKATIONPLUS, som på daværende tidspunkt var bosiddende på Mallorca og havde indledt et samarbejde med Vicente del Bosques tekniske direktør. Formålet med Sr. Vicente del Bosques besøg var at stille skarpt på talentudvikling og generel styrkelse af ungdomsfodbolden i Danmark. Han annoncerede dette på en stort anlagt pressekonference i KFUMs Boldklub i Roskilde og afholdt derefter en MASTER CLASS for unge fodboldspillere.

Danmark som forgangsland for Vicente del Bosques udenlandske talentudvikling

I toptrænerens hjemland har Vicente del Bosques fodboldakademi og sommercamps været et tilløbsstykke for 5.000+ børn og unge siden 2013. Presse- og informationsmødet i Roskilde i marts 2017 markerede startskuddet for en decideret international udrulning af disse aktiviteter - med Danmark som første land i verden. Dermed blev VICENTE DEL BOSQUE INTERNATIONAL ACADEMY den første mulighed nogensinde for unge fodboldspillere udenfor Spanien for at blive trænet efter Sr. Vicente del Bosques principper - og ovenikøbet med unge, danske fodboldtalenter i centrum som de allerførste på verdensplan. 

Cementering af samarbejdet med Danmark

Igen i 2018 lykkedes det at gennemføre den spanske fodboldtræners akademi i Roskilde, hvor hans spanske stab og den sjællanske klub sammen tog endnu et spadestik for at inspirere og løfte børne- og ungdomsfodbolden i Danmark. Nye initiativer blev introduceret for både spillere og deres familier, trænere og udvalgte hold, herunder dedikeret målmandstræning, COACH CLINIC & WORKSHOP, gæstetræning af et udvalgt hold mv.

Det ypperste inden for teknisk fodbold

SIGNALKOMMUNIKATIONPLUS havde igen i 2019 held med at trække den tidligere spanske toptræner Sr. Vicente del Bosque til Danmark endnu engang, hvor han valgte selv at forestå en intentiv COACH CLINIC og interaktiv WORKSHOP for ca. 20 danske trænere og desduden afholde en MASTER CLASS specialtræning for ca. 50 unge spillere. 

Samarbejdet mellem Vicente del Bosques internationale fodboldakademi og SIGNALKOMMUNIKATIONPLUS kører fortsat på fuldt blus, og kontakten er tæt til teknisk direktør Pau Albertí og sportschef Pau Gomez om mulighederne for at videreudvikle konceptet i Danmark og andre lande. 

Er du interesseret i at få mere at vide om VICENTE DEL BOSQUE INTERNATIONAL ACADEMY i Danmark, så ring endelig til os på 2424.7780 eller send os en mail på info@skplus.dk.

Læs også et af SIGNALKOMMUNIKATIONPLUS' interviews med Sr. Vicente fra april 2019, hvor han til BEST OF Palmas mange læsere og følgere bl.a. udtalte: 

"Alle store stjerner og sportsberømtheder har engang været små drenge og piger med drømme om at gøre noget stort. Gennem fodboldakademiet håber jeg, at nogle af disse små drenge og piger vil lære - ikke bare hvordan man bliver en bedre fodboldspiller og forbedrer sin forståelse for, hvordan man bedst placerer sig på banen - men hvordan de kan udmærke sig som mennesker, og hvad det betyder at ville være den bedste version af sig selv, og hvordan man kan holde sig skarp og konstant forbedre sig i alle livets aspekter". 

Kontakt for mere information

bubble